Måden jeg holder min tøjle på, kaldes “à la française” eller “Fillis Hold”.
Den kan bruges med en enkelt tøjle, men også med to tøjler.

Én Tøjle
Når der rides med en tøjle, løber tøjlen over pegefingeren, med tommelfingeren ovenpå. Tøjlen løber videre gennem hånden og kommer ud under lillefingeren.

Hjælpen fungere således på én tøjle:

• Når hånden vipper tilbage, med tommelfingerspidsen pegende op mod hestens ørespids eller op i luften, afhængigt af hvor meget hånden vipper op, giver tøjlen signal opad for at sikre, at biddet giver signalet i mundvigene og ikke i underkæben eller tænderne.
  
• Når hånden står lodret op, ligger biddet i en neutral position, hvor kontakten er blød og ligeværdig.
  
• Når hånden vipper fremad, med tommelfingerspidsen pegende i retning af hestens øjne eller mund, afhængigt af hvor meget hånden vipper ned, gives tøjlen og inviterer hesten til at tage kontakten.
  

To Tøjler
Når der rides med to tøjler, ligger den ene tøjle på samme måde som ovenover.
Tøjle nummer to går modsat. Den kommer ind under lillefingeren, løber videre op gennem hånden og kommer ud under den første tøjle mellem pegefinger og tommelfinger.

Afhængig af hvad man rider med kan tøjle to, som er markeret med en rosa farve, være en kandar stang, eller ved brug af ridekapsun kan denne være til biddet mens den første tøjle, som er markeret med en mørkebrune farve sidder i kapsunen. Der er mange muligheder med denne tøjleføring. Det vigtigste er, at den brune tøjle der kommer ind over pegefingeren, passer med det der ligger højest i hestens mund eller på næsebåndet. Derfor vil bridon eller ridekapsun altid ligge her, mens kandar stang, eller bid (ved brug af ridekapsun) altid være den rosa tøjle, der kommer ind fra under lillefingeren.

Hjælpen fungere således på to tøjler:

• Når hånden vipper tilbage, med tommelfingerspidsen pegende op mod hestens ørespids eller op i luften, afhængigt af hvor meget hånden vipper op, giver tøjlen (den brune på tegningen) udelukkende signal på bridon biddet, eller ridekapsunen, i en opad gående hjælp for at sikre, at biddet giver signalet i mundvigene og ikke i underkæben eller tænderne. Samtidig løsnes den nederste tøjle (den rosa på tegningen), og således udgås det at give modstridende hjælp samtidig.
  
• Når hånden står lodret op, ligger begge tøjler i en neutral position, hvor kontakten er blød og ligeværdig.
  
• Når hånden vipper fremad, med tommelfingerspidsen pegende i retning af hestens øjne eller mund, afhængigt af hvor meget hånden vipper ned, giver tøjlen (den rosa på tegningen) udelukkende signal på kandar stangen, eller biddet hvis der bruges ridekapsun, stadig i en opad gående hjælp, samtidig løsnes den øverste tøjle (den brune på tegningen).
  

Det er nemt at lege med rotationen af ​​håndleddet og håndens vip for at give små, men letforståelige signaler, for at få hesten til at engagere sig i kontakten.

At holde tøjlerne “à la française” handler altså om at holde tøjlerne som udstyret ligger på hesten, så tøjlerne ikke krydser hinanden, og dermed forbliver parallelle i forlængelsen af ​​de bid eller anden hjælp, de svarer til.
Denne tøjleføring er karakteriseret ved den klare forskel, resulteret i tøjlernes position i rytterens hånd. Forskellen ligger i at tøjlerne er direkte relateret til biddenes eller hjælpens position i hestens mund eller på hestens næseryg.

Hjælpens roller er forskellige afhængig af hvor de er placeret, de er endda ofte modstridende. Som alle ride kunstens mestre har beskrevet siden oldtiden, har kandar stangen for eksempel en “sænkende effekt”, mens bridon biddet har en “opadgående effekt”. Det giver derfor helt rationelt god mening at adskille tøjlernes forskellige effekt tydeligt for både hest og rytter.

Tøjleføringen “à la française” gør det også nærmest umuligt for rytteren at ligge balancen i tøjlerne, så det er på mange måder en interessant øvelse, der kan afslører hvorvidt man virkelig har et uafhængigt sæde, samtidig er det sværere at trække bagudgående med denne tøjleføring. Derfor er det en fantastisk måde at bryde med dårlige vaner.

Mange af os er produkter af et system der giver os en stærk og ufleksibel hånd, en hånd der møder hestens mund med styrke, som de færreste af os er klar over. Det får man øjnene op får, når man begynder at holde sin tøjle “à la française”.

Målet med tøjlen og biddet er en blød og dynamisk kontakt, styret af den klassiske søgen efter lethed, i den franske klassiske skole kaldes denne lethed Légèreté.
Er du interesseret i at lære mere om dette?
Så kan jeg anbefale at du deltager enten som tilskuer eller med hest til Ecole de Légèreté – Danmarks kursus d. 12. – 13. Juli, jeg deltager selv med Lord Korpus, jeg håber vi ses!
Find mere info her!