Jeg har fået det her spørgsmål en del gange på det sidste, og jeg undre mig lige meget over det hver eneste gang…
For jeg ved godt at jeg har været ude med riven, at jeg har været vred, irriteret og fingerpegende. Det har jeg faktisk skrevet om på mine sociale medier en del gange, men alligevel lader det til at nogen har svært ved at placere min stemme i debatten, og det er åbenbart nødvendigt. For nu hvor jeg har taget et valg om ikke længere at være vred, irriteret, fingerpegende, højtråbende og bebrejdende…Så er der nogen der tror at jeg ikke længere kæmper for bedre heste velfærd, at jeg direkte modarbejder bedre hestevelfærd.
Men er det virkelig sådan at hvis man ikke råber og skriger at kandaret er skabt af djævlen og piaffe er dårligt for hesten, så tror man ikke på bedre vilkår for hestene i sporten?
Hmm, jeg tror på at kandaret, og generelt bid med udveksling, er fantastiske værktøjer der skaber klar og let kommunikation mellem hest og rytter, men jeg tror også på at det skal bruges med stor respekt, og at man som rytter skal være utrolig dygtig og fint følende, samt have en veluddannet hest der er tilpas med udstyret. Jeg tror sagtens at kandar og bid med udveksling kan benyttes uden at give hesten blå tunge, trykninger, sår eller andet, forudsat at det bruges af ryttere der forstår at bruge det. Ligeledes tror jeg på at piaffe er kulminationen på korrekt træning, der udviser lethed, kontrol og styrke fra hestens side, samt præcision, talent og følsomhed fra rytterens side.
Mine holdninger basere sig på hvorvidt værktøjet og øvelsen udføres korrekt og med respekt for hestens krop og sind. For mig er dét velfærd!
At forbyde kandar og bid med udveksling, og bare begynde at ride rundt med lange tøjler uden mål om andet, er ikke god heste velfærd for mig… Det var det måske i sommeren 2024, men det fede ved at arbejde med heste, og uddanne sig i denne verden, er at man ALDRIG bliver færdig med at lære. Som rytter og træner er man ALTID i process, der opstår holdningsændringer, man ser nye sider af samme sag, man opnår nye milepæle, får nye idoler, ser nye metoder…Alt sammen er en del af den udvikling man hele tiden er i, fordi man selv ændre sig, ens hest ændre sig, man får en ny hest der kræver at man er omstillingsparat, ens omgivelser ændre sig. Der er altid nye ting at tage hensyn til, nye ting at opnå, nye ting at afprøve!
Så hvilken side er jeg på?
Hestenes, som jeg hele tiden har været!
Men jeg ser det bare fra en anden vinkel nu i forhold til sidste år. Gør det mig til en “vendekåbe” eller en “afhopper”, en “forræder” eller en “vatnisse”? Det syntes du måske, men sådan ser jeg det ikke..
Jeg er nysgerrig, passioneret og undersøgende. Det betyder måske at jeg kan blive for ivrig og kaste mig ud i at prøve noget, som ikke er den rette vej, men heldigvis så bliver jeg ved at undersøge og være nysgerrig så jeg kan udvikle mig, og skifte retning…
Men vi skal huske at hvis vi gerne vil have folk til at ændre sig, så er vi nød til at give dem pladsen. Ikke kalde dem for ‘vendekåber’ og ‘vatnisser’ bare fordi de ikke længere tror på det de helligede før.
Også er min opfordring at vi stopper med dele os op i to sider når vi taler om hestevelfærd, at vi i stedet går til hinanden med åbenhed og ordentlighed.
For jeg tror at vi er MANGE der er trætte af den grimme retorik, af nedladenhed og negativitet. Jeg kan sige at efter jeg er begyndt at se tingene fra en anden vinkel, så har der åbnet sig døre som jeg ALDRIG troede ville være døre jeg kunne gå ind ad, jeg er begyndt at kommunikere med folk jeg ALDRIG troede ville række ud til sådan en som mig…Det beviser bare hvor meget man blokere når man lukker sig om sig selv, og kun tror på ens egen side af sagen.
Hermed ugens opfordring fra “vendekåben” ;)
Foto af Simii Photography
Hej
Hvor er det en dejlig artikel og tak for at skrive på en god og sober måde jeg blev lidt træt af heste land da det hele var så negativt og det tog glæden fuldstændig fra mig at ha hest ☺️
Har stadig hest men har også lagt mit ridning lidt om har ikke lagt dressuren på hylden men tænker meget mere pyt og rider ikke kun i sandkassen vi laver mange andre ting så ridningen er sjov for os begge 👍
Vh Tanja
Hej Tanja
Jeg giver dig helt ret, jeg blev selv træt, ked af det og i den periode ret jeg meget lidt og mest bare skovtur fordi jeg ikke følte at jeg kunne gøre noget rigtigt…Jeg tror det var med til at få mig til at se at det ikke var den rette vej for mig.🙏
Hvor er det dejligt at du har fået glæden tilbage, jeg har selv lagt meget om i min ridning og fundet lysten, lykken og målet igen! Det er skønt, og jeg mærker at mine heste nyder at jeg har ‘fundet’ mig selv igen 🙌
❤️ Sielja