Dette blogindlæg er yderst inspireret af artiklen
“The Demi-arrêt in the École de Légèreté – A Misunderstood Concept Revisited”
Skrevet af APPEL Board
Vi har meget at takke den franske mester François Robichon de La Guérinière for. Hans værk ‘Ecole de Cavalerie’ fra 1733, senere oversat til ‘The School of Horsemanship’, har haft kæmpe indflydelse på ridekunsten. La Guérinière gav hesten mere frihed i træningen, og én af de franske metoder han brugte var Demi-Arrêt.
Demi-Arrêt har i oversættelser ofte været blandet sammen med Halv Parade, og mange tror at La Guérinière var mesteren bag den Halve Parade, men dette er altså en misforståelse der er opstået i oversættelsen fra fransk. For trods Demi-Arrêt betyder Halv Stop eller Halv Parade, så er signalerne bag Demi-Arrêt og Halv parade ikke de samme.
Billede: François Robichon de La Guérinière
Det franske Demi-Arrêt er et kort, præcist tøjlesignal, der ikke afbryder bevægelsesflowet, men former og forfiner, som var det en dirigentstok.
Demi-Arrêt er et opadgående tøjle signal, der ligger biddet i mundvigene, for at undgå tryk på den følsomme tunge. Når hjælpen udføres korrekt, udløses Cession de Mâchoire, løsgørelsen og mobiliseringen af hestens underkæbe, kæbeled og hyoidapparatet.
Afhængigt af formålet kan Demi-Arrêt sænke hastigheden, hæve basen af halsen, opnå fleksion af nakkens højeste punkt (The Poll), eller skabe samling. Altid med hestens kropsbygning og muskulære udvikling i mente.
Når hesten reagerer korrekt på hjælpen fra Demi-Arrêt, sænker rytteren straks hånden, Descente de Main, og hesten bliver let i hånden, Légèreté à la Main.
En frihed, en tavs aftale, forseglet ved ophør af hjælpen.
Grundlægger af Ecole de Légèreté og tidligere rytter på den franske klassiske skole Cadre Noir de Saumur, Philippe Karl beskriver Demi-Arrêt således:
“No, this is not French for a half parade, or half halt. Its purpose is to mobilize the mouth, and to raise the head to achieve a lighter contact. It also changes the balance of the horse and opens the angle of the poll. It is achieved by turning the fingers to face upward and then lifting the hands so that the bit acts on the lips and the corners of the mouth.”
Den franske og absolut revolutionære mester François Baucher, er kendt for en af grundstenene i den franske skole:
“hands without legs, legs without hands”
Tag denne sætning med dig, når du nu skal læse om den tyske Halv Parade.
Den tyske Halv Parade er den som de fleste danske ryttere er blevet undervist i, undertegnede inkluderet. For at være korrekt og effektiv skal hesten reagere på den drivende hjælp, altså ben og sæde, samt den ventende hjælp fra tøjlen.
Når rytteren har drevet hesten frem til den faste og stabile hånd, giver hænderne efter lige før hesten begynder at stoppe op i bevægelsen. Det giver en uafbrudt fremadgående bevægelse, mens ben og sædet fortsætter med at bede om fornyet aktivitet.
Lærling under Egon von Neindorff og forfatter af bogen ‘The Dressage Formula’, Erik F. Herbermann beskriver Halv Parade således:
– The rider’s driving aids say, ‘A BIT MORE ACTIVITY’
– The hand says, ‘BUT STAY IN RHYTHM’ (then yields) DRIVE… RECEIVE… BECOME LIGHTER AGAIN.
Billede: Egon von Neindorff
I hans bog ‘Riding Logic’ beskriver Wilhelm Müseler, tidligere rytter i det tyske kavaleri, Halv Parade således:
…half-parades are executed in the same way: by driving the horse from rear to front into the passively resisting hand.
Man kan sige at Udo Bürgers ord fra hans bog ‘Vollendete Reitkunst’ fra 1975;
“When the hand captures the tempo, the leg must not drive at the same time but instead return to a resting position.” understreger forskellen mellem Demi-Arrêt og Halv parade…
Sammenligning af fransk og tysk ridning fra 1949
I tyske oversættelser er Demi-Arrêt ofte blevet misforstået eller gengivet som Halv Parade.
Den videnskabelige journalist Ilka Flegel har sammenlignet de originale franske værker med en række forskellige oversættelser, her fandt hun flere betydelige uoverensstemmelser og misforståelser.
La Guérinière skelner faktisk tydeligt mellem to typer tøjlehjælp:
- At give efter ved at sænke hånden med neglene drejet nedad (Dette er beskrevet ud fra ridning på én hånd med stang og to tøjler), hvilket er signal til at gå frem.
- At løfte hånden ved at bevæge den op med neglene drejet opad. Det signal kan bruges til at standse, udføre Demi-Arrêt eller tilbagetrædning, afhængig af hvor meget signal der gives.
Senere oversættelser bragte en vag gengivelse af sidstnævnte.
For eksempel som “at holde hånden” (oversættelse fra 1817) eller “at stoppe med hånden” (oversættelse fra 2000), hvilket forvrænger den oprindelige betydning.
En mere korrekt oversættelse af La Guérinières beskrivelse af Demi-Arrêt ville være:
“Det er en hjælp, hvor tøjlehånden, med fingerneglene let opadvendt, holdes tæt ind til kroppen for at støtte og løfte forparten, når hesten læner sig på biddet. Hjælpen bringer hesten tilbage eller samler den op, uden at bede den stoppe helt.”
Den centrale del af sætningen “og løfte forparten” mangler i de tyske oversættelser fra både fra 1817 og fra 2000. Det giver en betydelig misforståelse og mistolkning af Demi-Arrêt, og La Guérinières beskrivelse af hjælpen.
Du husker måske sætningen “hands without legs, legs without hands”, et princip af den franske mester François Baucher, der kom efter La Guérinière.
Men dette princip af ikke at give drivende og ventende hjælp samtidig, var også noget som La Guérinière understregede. Den drivende hjælp fra benene udelades, og dette er helt bevidst. En fremaddrivende hjælp fra benene, givet samtidig med den ventende hjælp fra tøjlen, vil skubbe hesten over på forparten, og dermed modsige selve formålet med Demi-Arrêt.
Demi-Arrêt er altså baseret på en bevidst isoleret brug af hånden, uden samtidig brug af benene…Vi kommer ind på den tekniske del af Demi-Arrêt i Part 2.